The Royal Danish Ballet Summer School på Det Kongelige Teater

Balletkompagniets elever kan ansøge om optagelse til Summer School på Det Kongelige Teater

I år tilbyder Det Kongelige Teater tre ugers Summer School d. 10.-29. juli. Programmet er ambitiøst og træningen finder sted i teatrets smukke balletsale.

Deres Summer School har fokus på at udvikle eleverne så de kan imødekomme de tekniske krav der stilles i de ledende balletkompagnier i dag. Programmet indeholder klassisk ballet, repertoire, moderne dans, koreografi, pilates, Bournonville mm. Man kan deltage i 1, 2 eller 3 uger.

Man kan ansøge om en plads på Summer School, hvis man er mellem 11 og 28 år (+/- 2 måneder) og træner professionelt eller er i gang med en dansekarriere. Vi har været i kontakt med Det Kongelige Teater, som har godkendt, at Balletkompagniets elever, som danser på meget øvede hold, samt i Juniorkompagniet kan søge om optagelse.

Alle ansøgere skal lave en video, som indeholder tendu, adagio, pirouetter og spring, samt tåspids, hvis man allerede danser i tåspidssko.

Der er ansøgningsfrist d. 24. februar, men elever optages løbende, så der kan blive fyldt op inden.

Læs meget mere og ansøg om optagelse til Det Kongelige Teaters Summer School her.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *