Hvem kan starte på Balletkompagniet?

Alle kan gå til ballet og få udlevet sin naturlige danseglæde. Lige meget om du er barn eller voksen, i god form, eller aldrig har trænet før, om du er høj eller lav, og lige meget hvilken kropstype du har, kan ballet som motionsform/fritidsinteresse være noget for dig.

På Balletkompagniet har vi ballethold fra nybegyndere til meget øvet og vi sætter en ære i at undervise alle niveauerne med stor faglighed uden det bliver stivnakket. Vi har otte studier med hold for alle aldre:

  • Fra 2 år (tumlingehold for barn + voksen)
  • 3 år (ballethold med “se på-dage)
  • 4 år (ballethold med “se på-dage” og ”åbent studie”)
  • 5 år (ballethold med “se på-dage” og ”åbent studie”)
  • 6-7 år (ballethold med “se på-dage” og ”åbent studie”)
  • 8-9 år (ballethold med ”åbent studie”)
  • 10-12 år (ballethold med ”åbent studie”)
  • 13-17 år (ballethold med ”åbent studie”) (nogle hold kan tilvælge tåspidstræning)
  • Voksen (ballethold med ”åbent studie”) (nogle hold kan tilvælge tåspidstræning)

Sådan tilmelder du dig

For at tilmelde dig vores ballethold, klikker du på SKEMA OG TILMELDING. På tilmeldingssiden skal du oprette en profil. Derefter tilmelder du dig holdet ved at trykke på dit foretrukne studie og finde hold i din aldersgruppe. Når du har gennemført tilmeldingen, modtager du en kvittering med vores velkomstmail med alle praktiske oplysninger. Du er velkommen allerede til førstkommende træningsdag. Tilmeldingen fortsætter, indtil vi modtager en evt. udmeldelse.

Vi glæder os til at møde dig.

Balletkompagniet sælger basis-ballettøj til alle

Sæson & betaling

Balletkompagniets sæson strækker sig over 11 måneder og balletskolen følger skoleferierne.

Sæsonen består af 38-40 træningsgange afhængigt af hvilken ugedag man træner, da helligdage og ferier falder lidt skævt på ugerne. Se vores priser her

Hvert ballethold træner én gang om ugen.

Betalingen for balletundervisningen er månedlig, og trækkes fast den første i måneden via abonnement. Du kan tilmelde dig ballet hele året, da vi løbende indsluser elever. Du betaler selvfølgelig kun for de måneder, du er tilmeldt.

KOMMUNIKATION

Balletskolen kommunikerer udelukkende på mail, hvor vi sender al info ud omkring undervisning og forestillinger.

Du er velkommen til at følge Balletkompagniets Facebookside og Instagramprofil, hvor der både bliver lagt stemningsbilleder fra undervisningen og forestillinger op samt en masse dejlige balletbilleder fra vores elever.

HOLDSTØRRELSE

Vores ballethold skal have min. syv elever, for at holdet kan opretholdes – vi finder altid en løsning, men vi kan godt finde på at rykke lidt rundt på holdene, hvis et hold har for få tilmeldinger.

I TILFÆLDE AF SYGDOM

I tilfælde af, at en underviser måtte blive akut forhindret i at undervise, forsøger Balletkompagniet altid at stille med en vikar. Såfremt dette ikke lader sig gøre, vil ballettimen blive aflyst. Dette kan ske max to gange pr. sæson uden kompensation.

Hvis der forekommer mere end to aflysninger, tilbyder vi at tilbagebetale kontingent for den mistede ballettime (1/4 af månedsbetalingen). I tilfælde af, at du/dit barn ikke selv kan deltage i undervisningen, bedes du melde afbud på mail til ballet@balletkompagniet.dk.

SPØRGSMÅL TIL TILMELDING

Ønsker du at flytte hold, har spørgsmål til tilmelding/udmelding eller andre praktiske spørgsmål kontaktes Jeannette fra administrationen på ballet@balletkompagniet.dk.
Andre spørgsmål kan stilles til balletskoleleder Helle Keis på helle@balletkompagniet.dk.

PLADSGARANTI

Balletkompagniet tilbyder pladsgaranti over sommerferien for elever, som allerede er tilmeldt balletskolen. Hver elev modtager vores anbefaling til det hold, som vi mener eleven vil få mest ud af i den kommende sæson, og man tilmeldes holdet, inden det åbnes for nye elever. Pladsgarantien koster 35 kr. som hæves 1. juli. Ønsker man ikke pladsgaranti skal man kontakte ballet@balletkompagniet.dk, og så kan man fra 1. august selv gå ind og tilmelde sig sit ønskede hold.

FORCE MAJEURE

Hvis balletskolen ikke må/bør gennemføre normal undervisning i studierne grundet myndighedernes restriktioner eller anbefalinger, overgår holdene til onlineundervisning gennem Zoom eller tilsvarende digital platform. Det giver ikke eleverne anledning til erstatning eller anden godtgørelse.