Velkommen til sæson 2024/25 på Balletkompagniet

Balletskolen for alle

Balletkompagniet slår dørene op til sæson 2024/25 i uge 33, og tilmeldingen er åben. Det er balletskolens 18. sæson. 
På Balletkompagniet er alle velkomne, om du har danset før eller ej. Balletskolen tilbyder balletundervisning for børn fra 2 år, unge og voksne på alle niveauer – og her er det sjovt at gå til ballet!

Prøvetime

Skolens team af undervisere som har fulgt balletskolen gennem mange år, glæder sig allerede til at slå dørene op for balletskolens dejlige studier, som ligger i City2 i Høje Taastrup, DGI-byen (Vesterbro), Fields (Ørestad), Hørsholm Midtpunkt, Køge (NYT), Lyngby (NYT), Nordhavn, Pejsegaarden (Brønshøj), Skovshoved og Vanløse.

Tilmelding, traditioner og retningslinjer

Tilmelding

Man kan tilmelde sig en prøvetime eller booke en fast plads på balletskolens ugentlige hold. Vi anbefaler at man tilmelder sig og giver det et par måneder.
Balletsæsonen varer 11 måneder og man betaler månedligt for undervisningen, ligesom udmelding kan ske med én måneds varsel. 

Tilmeld dig her

Traditioner

Ballet og optræden hænger unægteligt sammen, og vores elever får flere gang i løbet af året mulighed for at optræde på en rigtig scene. Hvert år afholder vi om vinteren en juleballet og en Diplomoverrækkelse i juni. Det er altid festligt, og børnene får udviklende oplevelser i smukke kostumer. 
Læs mere om vores sæson her.

Retningslinjer

Vi forventer at vores elever møder op til undervisningen fast hver uge, da der sker lidt nyt hver gang, og vi har ambitioner om at alle skal lære fundamentet. På Balletkompagniet hilser alle på alle, og vi behandler hinanden godt. Det gør Balletkompagniet til et trygt og rart sted at være. 

Læs vores retningslinjer her.

ballettøj og balletsko

Påklædning

Vi anbefaler, at man danser ballet i tætsiddende tøj, som man kan bevæge sig frit i og som man har det godt i. Du skal helst danse i balletsko. Dog kan man starte med at have strømper på fødderne. Som basis-balletudstyr har piger brug for: balletsko, trikot (strømpebukser), dragt og skørt. Til drenge anbefaler vi gamacher og en t-shirt på eller en heldragt samt sorte balletsko. Vi sælger alt, hvad du har brug for til træning og forestillinger i vores webshop.

Helle Keis er grundlæggeren og ejeren af Balletkompagniet, og hun har sin balletbaggrund fra Det Kongelige Teaters Balletskole samt Gøteborgs Balettakademien. Hendes interesse i at være selvstændig understøttes med en kandidatgrad i “Mangement of creative business processes” fra CBS. Med en dyb kærlighed til den klassiske ballet, har Helle dedikeret sig til at dele sin passion med andre gennem Balletkompagniet.  “Ballet er for alle, og jeg nyder at dele min viden med børn, unge og voksne.  Jeg glæder mig til en fantastisk balletsæson i 2024/25”. 

6 kommentarer til “Velkommen til sæson 2024/25 på Balletkompagniet

  1. Maria siger:

    kære Alle,

    Jeg vil gerne købe en prøvetime til min datter på 3 år.
    Men vil først høre om forælder er tilladt i holder for 3 årige (lør kl.10.30)?

    På forhånd tak,
    Maria

    • Helle Keis siger:

      Hej Maria – forældre er kun tilladt i begrænset omfang mens barnet vænner sig til at være til ballet alene. Hvis du gerne vil være med i hele timen, kan du tilmelde din 3-årige til tumlingeholdet, hvor man har en voksen med sig.

  2. Nana Skovgaard siger:

    Spg til månedligbetaling: jeg antager at der ikke er betaling i juli hvor der ikke er undervisning? Mvh

    • Helle Keis siger:

      Hej Nana, ja, det har du ret i. Betalingen løber i de 11 måneder, hvor der er undervisning – fra august til juni.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *