Vi har en dejlig nyhed i webshoppen – vi sælger nemlig fra 19. januar 2022 specialdesignede og -syede fine tasker til ballettøj og mindre tasker som passer til balletsko/tåspidssko.
Taskerne er lavet specielt til Balletkompagniets elever og har Balletkompagniets logo broderet på i guldtråd. De bliver håndsyet i Charlottenlund af Friks.dk, og er i en slidstærk kvalitet og også i begrænset mængde.
Der er en taske til ballettøj og der er en mindre taske som passer perfekt til balletsko/tåspidssko. Begge tasker kommer med forskelligfarvede stropper, således at hver taske er unik, og så den er lettere at genkende i omklædningsrummet. De er syet i en tyk velour og har lærredsfor.
Vi glæder os til at se jer med dem!
Du køber taskerne i vores webshop, hvor du også kan finde vores andre varer med Balletkompagniets logo på.
Den store taske til ballettøj måler ca. 41 cm. i bredden og 35 cm. i dybden. Stroppen er 3,3 cm. bred og er lavet til at have over skulderen.
Den lille taske til balletsko måler ca. 16 cm. i bredden og 35 cm. i dybden. Der er et bånd i en løbegang som kan strammes til.
Da tasken er håndlavet kan der forekomme mindre variationer på målene.
Vi håber, I blive glade for taskerne.
Få fat i dem i vores webshop – de sælges så længe, de er på lager