Vi er stolte over at kunne tilbyde vores elever undervisning af tidligere solodanser fra Det Kongelige Teater, Andrew Bowman. Andrew starter i august 2014 som balletlærer på Balletkompagniet Ørestad. Han underviser vores nye torsdagshold.

Julie Valentin skal på barsel fra oktober 2014, hvor Andrew træder til og underviser hendes klasser om tirsdagen og onsdagen. I mellemtiden vil en anden underviser fra Balletkompagniet, Amalie, undervise torsdagen.

Når Julie kommer retur fra barsel i februar-marts 2015 vil Andrew igen undervise torsdagsholdene.

 

Andrews historie:

Andrew er født i New Zealand af en anerkendt balletlærer som har oplært ham i at danse og undervise fra barnsben. Andrew er uddannet i Vaganova og RAD (Royal Academy of Dance) samt i Cecchetti stil fra Australiens Balletskole, og blev efter sin uddannelse optaget i Australian Ballet Company og efter et par år tilbudt en plads i korpset på Det Kongelige Teater i København. I perioden 2001-2011 var Andrew solodanser på Det Kongelige Teater. Siden 2011 har Andrew fulgt sit ønske om at arbejde med dansere fra hele verden og har gæsteoptrådt og undervist adskillige af verdens balletkompagnier og på balletskoler. Andrew er passioneret og har en stor interesse i at lade sin viden gå videre til den næste generation af dansere og hjælpe dem med at nå deres mål på den mest konstruktive og positive måde. Han bor i København med sin kone og to børn og glæder sig til at møde alle vores elever.

Vi glæder os til at byde Andrew velkommen som fast underviser på Balletkompagniet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *