På Balletkompagniet synes vi sommerferien er så lang, så vi har arrangeret temalørdage de fire lørdage i juli.

Man kan tilmelde sig lørdagene enkeltvis eller deltage i dem allesammen, man skal bare tilmelde sig. Man behøver ikke at være elev på balletskolen, så man er velkommen til at tage en ven eller veninde med. 

Der er to grupper, som danser:

  • 4-5-årige kl. 10.00-10.45 (75 kr.)
  • 6-8-årige kl. 11.00-12.00 (100 kr.)

Her følger info om temaerne: 

6. juli: TEMALØRDAG 1 – “DANS PÅ UDENLANDSK”

Kom og vær med, når vi tager afsæt i dans fra andre og mere eksotiske lande. Vi laver styrke- og balanceøvelser og der vil være fokus på ansigt, arme og hænder, når vi danser – Og så vil det med garanti blive rigtig sjovt!

13. juli: TEMALØRDAG 2 – “VI HOPPER HØJT OG DREJER RUNDT”

En sjov ballettime med masser af spring og hop. Vi har fokus på træning af afsæt og hop og vi øver os i at dreje rundt. Alle kan være med!

20. juli: TEMALØRDAG 3 – “PRINSER OG PRINSESSER”

Vi leger, at vi er prinser og prinsesser. Vi mimer, øver os i at fortælle historier med kroppen og danse som en karakter.

27. juli: TEMALØRDAG 4 – “JAZZBALLET”

Kom og vær med til en undervisningstime med masser af danseenergi og -glæde. Vi øver os i at danse jazzballet, ballettræning til populær musik.

Bemærk at DGI-byen desværre ikke har TEMALØRDAG 4 på programmet.

I kan se og tilmelde jeres børn temalørdagene HER.

P.S. Til ældre elever har vi også summercamps – læs mere HER

Vi glæder os til at se jer til nogle sjove balletlørdage i sommerferien!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *