Sidste års temalørdage var et hit, så vi gentager successen i år.

Man kan tilmelde sig lørdagene enkeltvis eller deltage i dem allesammen. Alt man skal gøre er at tilmelde sig via vores hjemmeside under TILMELDING. Man behøver ikke at være elev på balletskolen, så man er velkommen til at tage en ven eller veninde med.

Temalørdagene henvender sig til de 4-9-årige og det koster 75-100 kr. 

Her følger info om temaerne:

TEMALØRDAG 1 – “PRINSER OG PRINSESSER”

Vi leger, at vi er prinser og prinsesser. Vi mimer, øver os i at fortælle historier med kroppen og danse som en karakter.

TEMALØRDAG 2 – “JAZZBALLET”

Kom og vær med til en undervisningstime med masser af danseenergi og -glæde. Vi øver os i at danse jazzballet, ballettræning til populær musik.

TEMALØRDAG 3 – “VI HOPPER HØJT OG DREJER RUNDT”

En sjov ballettime med masser af spring og hop. Vi har fokus på træning af afsæt og hop og vi øver os i at dreje rundt. Alle kan være med!

TEMALØRDAG 4 – “PANTOMIME OG EVENTYR”

Vi laver pantomime og fortæller eventyr! Denne temalørdag er for dig, der har lyst til at fortælle eventyr og fortællinger fra ballettens verden.
 

 

I kan læse mere og tilmelde jeres børn temalørdagene HER. Der vil løbende blive oprettet for de forskellige balletstudier.

P.S. Til ældre elever har vi også summercamps – læs mere HER

Vi glæder os til at se jer til nogle sjove balletlørdage i sommerferien!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *