Наши партнеры

På fredag d. 11. november kl. 10.00 opdaterer vi Balletkompagniets online balletbutik

balletbutikken-balletkompagniet-nyFremadrettet vil bestillinger blive sendt pr. post til din foretrukne adresse, i stedet for at blive lagt i dit balletstudie. Varer bliver pakket mandag-torsdag, og bestillinger som modtages inden kl. 10.00 sendes samme dag.
Alle bestillinger tillægges et forsendelsesgebyr på 39 kr. Dog er der gratis fragt for køb på over 500 kr.
Indtil på fredag kl. 10.00 tager vi dog stadig imod “gammeldags” bestillinger, som lægges i studiet uden forsendelsesgebyr.
Vi ændrer vores procedure, da vi har oplevet pakker, der er forsvundet i studierne, og kunder som er ærgerlige over at have glemt at afhente en pakke, og så den lange ekspeditionstid.

 

Basis-ballet-tøj, varmetøj og udgående varer – gode til julegaver

Vores balletbutik indeholder fire gode basisvarer, som er essentielle for den, der går til ballet – balletsko, trikot (strømpebukser), dragt og slå-om skørt. Til drengene sælger vi en heldragt, som er meget behagelig at træne i.
Helt eksklusivt sælger vi lækkert varme-tøj fra Bødtcher design, som er super blødt og rart – og som både fungerer som varmetøj ud over ballettøjet inden og efter træningen, men som også er et super godt hjemme-hygge-sæt for store og små. Tøjet er designet af og opkaldt efter balletdanserne fra Det Kongelige Teater, og bliver flittigt brugt af de professionelle dansere.
Det er sidste chance, hvis du ønsker at få fingrene i vores dragter med strop (169 kr.) og vores tutuer (250 kr.), da de udgår fra butikken, når lageret er tomt.
Husk at alle medvirkende i juleballetten skal medbringe egne balletsko og trikot.

 

Hvis størrelsen ikke passer

Returvarer skal fremadrettet sendes til os inden for 30 dage med post:
Balletkompagniet
Arne Jacobsens Allé 16, 3. sal
2300 København S
Husk at angive ordrenummer, så vi kan se, hvor vi skal sende penge hen. Så snart vi modtager varerne, vil vores bogholderi sørge for at returnere pengene, dog ikke forsendelsesgebyret.
Ønsker du en anden størrelse, skal du foretage en ny bestilling via hjemmesiden.

 

Vi håber, I vil tage godt imod den opdaterede balletbutik 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}