Store Balletskoledag

Skovserballettens elever mellem 6 og 16 år er inviteret til at optræde på Gamle Scene til Store balletskoledag d. 10. marts. Det er en årlig tilbagevendende forestilling, og i år opfører balletskolen mini-forestillingen “En Dramatisk Kyllingefortælling”.

Der er en ekstraprøve for de medvirkende elever d. 9. marts kl. 14.30-17.30 i SIF. Tilmelding for de medvirkende sker til træning og billetter til forestillingen er gennem Det Kongelige Teaters hjemmeside.

Skovserballettens hold

Her er en nærmere forklaring af, hvad en ballettime på de forskellige hold byder på.

Hold 1-3: Undervisningen starter med opvarmning i en cirkel, hvor vi varmer fødder, ben og arme op. Vi fortsætter med øvelser ved barren, hvor det er balletteknik og musikforståelse det handler om. Herefter går vi på gulvet igen, og øver teknik, hop og drej i forskellige kombinationer. Timen afsluttes med forskellige kombinationer og større spring diagonalt over gulvet. Der bruges tid på at oplære eleverne omkring opråbning af navne, det at orientere sig i rummet og lytte koncentreret til læreren. Vi leger også lidt.

Hold 2A og 3A: Undervisning for fortsætter-eleverne, som allerede kender til ballettens grundteknik. Vi starter i cirkel med opvarmning af kroppen og fortsætter med kombinationer, teknik, spring og drej på gulvet samt store spring diagonalt. Her er mere fokus på musikforståelse, styrke, længere kombinationer og udtryk.

Fra hold 4A: Stangskole efterfulgt af gulvarbejde med større og mindre kombinationer med store og små spring, som udfordrer teknik, trinforståelse, kondition og styrke. Timen afsluttes med store spring.

Fra hold 5A afsluttes timen med 10 min. tåspidstræning.

Hold 8A: Ballet for voksne fortsættere. Stangskole og gulvarbejde med tendus, valsetrin og små spring samt kombinationer over gulv samt store spring. Niveauet lægges efter de tilmeldte på holdet, 1-2 års erfaring forventes.

Se mere under fanen Hold & Priser

Forestillinger

Hvert år får Skovserballettens elever mulighed for at optræde:

[list line=”no” style=”style1″]
  • Kulturnatten
  • Juleforestilling
  • Store Balletskoledag
  • Forårsafslutning
[/list] [ait-portfolio width=”400″ height=”300″ cols=”2″ cat_id=”51″ showdescription=”down”]