Gennem længere tid, har Fields varslet at de ønskede at flytte vores balletstudie til andre lokaler, da man ønsker at bruge vores lokaler som en del af en større udlejningsaftale.  Det er netop faldet på plads, og det betyder, at vi er flyttet – Vi befinder os dog stadig i Fields! 

Fields ønsker at bygge et nyt studie til os på 2. sal i kontorbygningen, men før det står klart, skal vi være i nogle midlertidige lokaler, mens byggeri og beslutninger falder på plads. Vores midlertidige studie, som er i det gamle Restaurant Loft, blev taget i brug for første gang i går . Lokalerne er at finde på plan 2 i centret (det, de kalder Food Lounge), hvor vi er nabo til Dalle Valle.

Det midlertidige studie ligger på plan 2 i centret som nabo til Dalle Valle.

Lokalet er dejligt stort, og vi har naturligvis rykket spejle, barrer og dansevinyl med, så undervisningen kan fortsætte, som den plejer. Pt. regner Fields med, at vi skal være der indtil 1. april, men vi kender ikke datoen endnu og informerer jer så snart, vi kender den.  Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at få det bedste ud af det, idet det er ét stort lokale, med undervisning i den fjerne ende og omklædning lige inden for døren. 

Billede fra første balletundervisning i det nye, midlertidige lokale.

Vi håber på jeres forståelse og tålmodighed i forhold til de udfordringer, det midlertidige lokale kan medføre, og så glæder vi os til at kunne fortælle jer mere om det endelige lokale, når vi når lidt længere hen i processen.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *