Om lidt rammer vi en ny sæson på balletskolen, og vi glæder os virkelig meget! I takt med sæsonstart sker der nogle få, men vigtige, ændringer i vores webshop og administrationen af denne, og dem kan I læse om her.

Forsendelse af ordrer

Fra 1. august vil indkomne ordrer blive pakket og sendt én gang om ugen. Det bliver hver mandag, og for at nå at få en bestilling med, skal vi modtage din ordre senest kl. 09.00 mandag morgen. Vi benytter fortsat GLS, og fragtpriserne vil ligge på henholdsvis 59 kr. til pakkeshop og 79 kr. for privatlevering. Ved køb for min. 600 kr. er der fri fragt.

Bestilling af Hoodie Gold

Fremover vil Balletkompagniets hoodies med personligt navn på være at bestille i august og september, og kun i de to måneder. Bestillinger vil blive sendt samlet til broderi, og der må påregnes ca. tre ugers ekspeditionstid herfra. Dvs. at alle modtager deres bestilte hoodies sidst i oktober måned. Til gengæld tør vi godt love, at den er ventetiden værd! Hoodien kan ses og bestilles HER.

Disse varer udgår

Måske har I allerede set, at vi har “hvide tilbud” i shoppen pt. Dette skyldes, at hvide dragter, hvide skørter og tutu udgår fra vores sortiment. Du kan lige nu få 25% rabat på de tre produkter – så længe lager haves. Se tilbudsvarerne og resten af vores sortiment HER.

Vi er ingen webshop-gigant. Vi fokuserer ressourcerne på balletskolens undervisning og har derfor brug for at lette administrationen af shoppen. Vi er dog stadig glade for at kunne tilbyde salg af balletsko og basis-ballettøj, og vi håber, at I vil tage godt imod ændringerne.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}