Velkommen
Balletkompagniet er ejet og ledet af Helle Keis, som har drevet balletskolen siden 2007. Helle startede med at undervise i 1999 og har sin baggrund fra Det Kongelige Teaters Balletskole, Dansescenens Juniorkompagni, Gøteborgs Balletakademi mv. Helle har ved siden af den kreative baggrund en kandidatgrad i Ledelse af Kreative Virksomhedsprocesser fra CBS.
Vi værner om vores trygge læringsmiljø, som er opbygget over mange år, med fokus på positiv og konstruktiv feedback.
Balletkompagniets undervisere er erfarne og professionelle, og de underviser alle efter Balletkompagniets fagligt funderede læringsplan – Balletkompagniets Syllabus. Balletlærerne har enten en baggrund som professionelle balletdansere eller er blevet uddannet gennem Balletkompagniets mentorforløb.
Vores læringsplan bliver løbende opdateret og har eksisteret i hele skolens levetid. Den sikrer, at hver elev, uanset niveau, udvikler sig gennem et målrettet, evidensbaseret og inspirerende undervisningsforløb. Med fokus på teknik, kreativitet og disciplin skaber vi de optimale betingelser for, at eleverne kan nå deres fulde potentiale i et trygt og støttende miljø. Vi har en holistisk tilgang, hvor både fysiske færdigheder og mental trivsel er i centrum. Vores metode fremmer ikke blot en balletmæssig udvikling, men styrker eleverne som hele mennesker, både på og uden for scenen.
PRØVETIMEHvorfor danse ballet?
Gennem ballet får man selvtillid, man lærer at tage ansvar og at samarbejde, og dansen knytter os sammen uanset alder, køn, baggrund og kunnen. Ballettræning er en sjov og kreativ form for motion, som gør dig rank og stærk og styrker koncentrationsevnen og det musikalske øre. Balletkompagniet skaber oplevelser for børn og voksne, som er styrkende og udviklende gennem et fantastisk fællesskab, træning og optrædener.