Kom til en prøvetime

Du kan tilmelde dig en prøvetime her.

En prøvetime koster 100 kr. og modregnes i månedskontingentet, hvis man efterfølgende tilmelder sig holdet.

Både tilmelding til hold og booking af en prøvetime foregår via vores tilmeldingsmodul.

Vi gør opmærksom på at en prøvetimebooking ikke er en booking af en plads på holdet. Hvis holdet inden eller umiddelbart efter prøvetimen bliver fyldt op, kan vi ikke tilbyde en plads på det gældende hold. 

Er du i tvivl om, hvilket hold, du skal vælge, er du velkommen til at kontakte os.

TILMELD

Vi danser uden forældre i salen

Med undtagelse af vores tumlingehold for de 2-3-årige foregår al undervisning som udgangspunkt uden forældre i studiet. Det gælder også ved prøvetimer, da vi har erfaret, at det distraherer børnene mere, end det gavner, når de voksne kigger på.

Derfor er det vigtigt, at man som forælder forbereder sit barn på, at mor eller far venter udenfor, så barnet får en god oplevelse fra start. Er barnet meget utrygt, så tal med underviseren og vi finder en løsning hvor forældren er med inde de første gange.

Man skal forvente lidt tilvænningstid, og der er mange børn, som først er rigtig klar efter en måneds tid.

Prøvetime

Overvej at tilmelde dig et fast hold

Det kan være svært at vurdere noget ud fra førstegangsindtrykket, og det gælder også balletundervisning. 

Vi garanterer, at den sværeste ballettime, du vil opleve, er din første. Allerede ved anden træning, vil det hele være mere genkendeligt. 

Hos os kan man udmelde sig månedligt, hvorfor det er værd at overveje, om det er en bedre smagsprøve, at tilmelde sig fast med mulighed for udmelding igen. Ved at tilmelde sig med det samme er du sikret en plads på holdet. 

Tilmeld

Påklædning

Vi anbefaler at man til prøvetimen tager tætsiddende tøj på som man kan bevæge sig frit i og som man har det godt i.

Sæt håret op i en knold, hvis det er langt og hav strømper på fødderne 

Hvis du efter prøvetimen ønsker at fortsætte på holdet, tilmelder du dig via hjemmesiden – og bliver du glad for at gå til ballet, ser vi meget gerne, at køber et par balletsko.

Læs om vores generelle anbefalinger til påklædning her.

Alt hvad du har brug for til ballet kan købes via vores webshop.

Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen her på vores elskede balletskole. 

Har du spørgsmål, kan du altid kontakte ballet@balletkompagniet.dk, vi er altid hurtige på mailen. 

WEBSHOP

Dette siger vores kunder

Et lille udpluk af hvad vores kunder har oplevet på Balletkompagniet

”Tak for det store flotte arbejde, I gør for de unge piger. Det har for Lærke betydet uendelig meget, at hun i en turbulent skolehverdag har kunnet komme til ballet og fordybe sig i dansen samtidig med, at hun har knyttet nære venskaber med nogle af pigerne fra holdet”

Lone
Lærkes mor

Jeg er meget imponeret over det store stykke arbejde I lægger forestillingerne gang efter gang. Skønt at se, at I ikke bare holder fast i traditionerne, men også forbedrer og justerer til løbende. Jeg synes også det var godt at der ikke blev nævnt om holdene var begyndere eller øvet, men at de blot var opdelt efter alder. En fin indikation af, at det ikke er det vigtigste ved Balletkompagniet.

Marie
Mathildes Mor

Hilsen til alle de dygtige mennesker i og omkring Balletkompagniet som var med til Store Balletskoledag i går. Det var endnu engang en super flot oplevelse. Man bliver både stolt over sit eget barn men ikke mindst det flotte program, I havde sammensat. Alt var top tjekket med kostumer og en sød fortælling. I er bare så dygtige

Rikke
Marts 2023