Наши партнеры

JA!
Ingeborg danser ballet hos Balletkompagniet og til sin 10 års fødselsdag syntes hun det kunne være sjovt, at vise pigerne fra klassen hvad ballet går ud på.
Johanne Høy, som er underviser på Balletkompagniet, stillede velvilligt op en søndag formiddag og gav 11 piger i 9-10 års alderen en fantastisk oplevelse!
Efter en mættende brunch, kom 11 forventningsfulde piger med balletknold til Balletkompagniet. De fik alle lov at låne fine dragter med tylskørter – og så var de klar til ballet! Sikke et smukt syn.
Johanne var SUPER til børnene og havde lagt et program, hvor de kom ud i flere anstrengende og krævende positioner, og samtidig fik et rigtig godt indblik i ballettens trin og udfordringer.
Ingen af de inviterede piger havde prøvet kræfter med ballet før, men kastede sig med iver og stor koncentration ud i at lære både de fem grundtrin, spagat og split, piruetter, træning ved barrer, bøj og stræk, spring og leg og dans og små opvisninger. Det var en forrygende time, hvor pigerne fik blod på tanden og fandt ud af, at børnefødselsdage kan være andet en bowling- og svømmehaller – og at man kan danse til andet musik end Justin Bieber og Nik & Jay.
Ingeborg havde den bedste fødselsdag ever! Og pigerne syntes det havde været en fantastisk oplevelse – hårdt, svedigt, men super sjovt!
Stor tak til Johanne og Balletkompagniet for at være med til en anderledes børnefødselsdag og en forrygende balletfest.

af Annette Juncker

fødselsdagsballet-1 fødselsdagsballet-2 fødselsdagsballet-3

Hvis du ønsker at booke Balletkompagniet til din fødselsdag kan vi kontaktes på helle@balletkompagniet.dk.

Balletkompagniet kan ligeledes bookes til privattimer for begyndere og øvede, børn og voksne.

Prisen for en event afhænger af antallet af deltager, men ligger fra 1.100-2.500 kr.

Kontakt os for et tilbud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}