Nu er det snart tid til vores juleballet!!!
Igen i år producerer Balletkompagniet en juleballet, der er skrevet af en forfatter særligt til os, iscenesat af os selv, og koreograferet af underviserne. Det er årets største produktion med masser af fine kostumer og et hyggeligt juleeventyr for hele familien – vi glæder os allerede enormt meget. Forestillingen spilles på Portalen, Portalen 1, 2670 Greve.
Her kan I se, hvilken forestilling hvert hold medvirker i.
Her følger jeres mødetider i juleballet-weekenden
Forestillingen varer ca. 1 time og 30 min.
Til juleballetten skal man ikke tilmelde sig som medvirkende – vi forventer, at alle deltager og det er gratis at medvirkende. Kan man ikke deltage, skal det meddeles direkte til underviseren, som vil notere sig det.
Kostumer
Kostumer lånes af Balletkompagniet og vi medbringer dem på teatret på forestillingsdagen. Alle piger skal medbringe egne trikot og balletsko, og man skal komme med håret opsat i en stram knold. Drenge skal selv have balletsko med.
Billetter
Billetter købes gennem www.balletkompagniet.dk. Priser: 130 kr. for voksne og 65 kr. for børn under 11 år. Børn under 2 år som sidder på skødet er gratis.
Video & foto
Balletkompagniet får en video af forestillingen (filmet med ét kamera fra midten af salen), som efterfølgende kan downloades gratis.
Vores fotograf tager situations-stilbilleder, som vil være til rådighed for alle efter forestillingen på vores Facebook-side.
Hvis I er nysgerrige på, hvordan sidste års juleballet så ud, så kan I enten leje eller købe videoen af forestillingen 2017 her: https://vimeo.com/ondemand/denstorenissenapning.
Vi håber, at I glæder jer lige så meget som os til en dejlig dag i ballettens og julens tegn.
Kan man købe billeder fra forestillingen?
Hej David,
Alle billeder taget til vores juleballet er tilgængelige på vores Facebook-side 🙂