I juleferien har vi holdt på en hemmelighed, som vi nu er glade for at kunne afsløre: Balletkompagniet og Pi Svenstrup udvider nemlig med et studie i Pejsegaarden i Brønshøj. Pejsegaarden ligger på Frederikssundsvej 343, og vi slår dørene op til februar.

Her er ballettimer for begyndere og let øvede elever, og med vores aldersinddelte hold kan vi finde undervisning til alle fra 2 år til voksne.

Vi har følgende hold:

  • Tumlingeballet (fra 2 år med en voksen)
  • 3-årige (vælg mellem to hold)
  • 4-årige (begyndere og let øvet)
  • 5-årige (begyndere og let øvet)
  • 6-7-årige (begyndere og let øvet)
  •  8-11-årige (begyndere og let øvet)
  • 12-17-årige (begyndere og let øvet)
  • Voksne (begyndere og let øvet)

Pi Svenstrup er daglig leder af studiet, ligesom hun også leder Balletkompagniet Hørsholm. Pi har tidligere haft sin egen balletskole, og har mange års undervisningserfaring. Pi kommer til at undervise voksenholdet tirsdag formiddag, og har ansat tre dygtige undervisere til at varetage undervisningen tirsdag eftermiddag, onsdag eftermiddag og lørdag.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig holdene HER.

Studiet

Studiet er 65 kvm og har en stor spejlvæg. Vi anvender både fastmonterede og løse barrer. Gulvet er beklædt med Dosselmeyer dansevinyl.

Af- og påsætning samt gratis parkering kan foregå umiddelbart ude foran studiet.

Studiet er oplagt for børn og voksne som bor i Brønshøj, Herlev, Vanløse, Nordvest, Rødovre.

2 tanker om “Balletkompagniet har vokseværk

  1. Anne Marie Caspersen siger:

    Hej,
    Jeg vil høre hvad Jeres anbefaling er…
    Vi har en meget rytmisk orienteret og musikglad på 5 år der pt går til dans via Solrød og har gået til det i en sæson. Hun er meget interesse i ballet. Hvad vil I anbefale : begynder hold for 5 årigt eller let øvede? Vi påtænker i City 2 .
    På forhånd tak for svar

    • Patricia Hartmann siger:

      Kære Anne Marie,

      Tak for din besked. Jeg vil foreslå et begynderhold, da det er her, man lærer ballettens grundtrin. Viser det sig så, at din datter keder sig på begynderholdet, kan I altid tale med underviseren om hun bør rykke til et let øvet hold. Har I yderligere spørgsmål, er I velkommen til at stile dem til ballet@balletkompagniet.dk.

      Mange hilsner,
      Patricia / Balletkompagniet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *