Rødovre får sin egen balletskole, når Balletkompagniet åbner i Rødovre Centrum til august 2026, et af områdets mest populære samlingspunkter. Gratis balletklasser for børn (fra 2 år) unge og voksne lørdag den 8. august 2026.
Balletholdene i Rødovre Centrum sæson 2026/27, henvender sig til børn (fra 2 år), unge og voksne. Undervisningen er alders- og niveauinddelt, og der er ballethold både i hverdagen og weekenden.
Se balletholdene for sæson 26/27 her.
Der kommer løbende flere hold til.
Rødovre Centrum, er et naturligt samlingspunkt for familier i de omkringliggende områder som Rødovre, Hvidovre, Vanløse, Brøndby, Glostrup, Herlev og Valby. Vi byder alle nye elever velkomne.
Mange har allerede deres faste ærinder i centret, og balletundervisningen kan derfor nemt kombineres med indkøb, cafébesøg og andre forpligtelser i hverdagen.
Centret har gratis parkering og nem adgang med offentlig transport.
Vi markerer åbningen af balletskolen med gratis balletundervisning.
Der er begrænset antal pladser, så selvom det er gratis at deltage, må I gerne tilmelde jer. Man er velkommen til at deltage uden tilmelding, hvis der er ledige pladser.
Ballettimerne er for alle, og vil have fokus på at give en smagsprøve på, hvad ballet er. Der undervises denne dag med åben dør, så man til enhver tid kan se studiet. Der vil være legetøj i foyer-området, så man er velkommen til at komme i god tid og tag endelig søskende og familie med. Der vil være balloner til alle børn og masser af sjov.
