Webshoppen holder ferie fra d. 26. juni til d. 4. august 2025. Alle ordrer i den periode sendes mandag d. 4. august, så bestil endelig det, du mangler til sæsonstart. Luk
Fortsæt til indholdFra 1. september tilbyder Balletkompagniet balletundervisning for børn og unge i de helt nye, professionelle studier hos København Danser Studios på Nygårdsvej 5 (tidl. Dance Maze). Byggeprocessen er i fuld gang og på de 1600 kvm. indrettes der hele seks dansestudier og en masse andre fantastiske faciliteter.
Fra september kan børn og unge fra 2-17 år danse ballet op til tre gange om ugen på flere niveauer og i trygge, professionelle rammer midt på Østerbro.
Tilmeldingen til holdene åbner onsdag den 5. juni, og skemaet for sæson 25/26 ligger allerede klar online.
Svanemøllen st. ligger lige om hjørnet ligesom der kører mange busser på Østerbrogade, som stopper ved Nygårdsvej.
København Danser Studios er et kreativt og levende hus for dans og scenekunst – med flere studier, café, fysioterapi, kontorer og en bacheloruddannelse i dans under Statens Scenekunstskole. Det hele er lige nu under ombygning, og vi er stolte over at være de første, der får mulighed for at tilbyde balletundervisning for børn i deres fantastiske lokaler og miljø.
Her får dansen lov til at fylde – både som kunstform og som fællesskab. Og vi glæder os til at være en del af det inspirerende miljø, hvor kunstnere, undervisere og unge dansere mødes under samme tag.
Vi glæder os til at byde jer velkommen – i hjertet af Østerbro, i et hus hvor man både kan danse, drømme og drikke kaffe.