Her præsenteres endnu en summercamp – den sidste planlagte for denne sommer.

Kom med på en udfordrende summercamp med Dana E. Wilderspin i uge 31, hvor der er fokus på tåspidstræning & contemporary. Campen foregår i vores skønne studie i Skovshoved og henvender sig til 12-17-årige øvede og meget øvede elever. For at deltage skal man også have min. et års tåspids-erfaring.  

Program

kl. 09.15 Studiet åbner

kl. 09.30-10.45 Ballettime

kl. 10.45-11.00 Pause – Skifter til bløde sko

kl. 11.00-12.00 Moderne ballet – Moderne koreografi og teknik. Vi giver os i kast med fede spring og nye typer pirouetter!

kl. 12.00-12.45 Frokost

kl. 12.45-13.45 Tå-tematime – Tå-teknik i form af øvelser m. partner (på gulv og ved stang), elastikker, og alene (på gulv og evt. hjørne, alt efter niveau). Her har vi også tid til at tale om fodform og hvilke individuelle udfordringer man kan have pga. det, samt at sørge for deres tåspidssko er “tilpasset” deres fod (er den bred/blød nok og er den syet optimalt ift. fodens svang).

kl. 14.00 Studiet lukker

Fredag er der en opvisning i studiet for forældre/søskende mv., hvor eleverne viser, hvad de har arbejdet med i ugens løb.

Læs mere og tilmeld dig HER. Tilmelding er bindende og skal ske inden den 15. juni.

Vi glæder os til en sommer fuld af summercamps og danseglade elever!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *