Audition til Spire-, Børne- og Juniorkompagniet sæson 2026/27

balletkompagniet sæson 25-26

Audition 23. maj 2026

Lørdag d. 23. maj 2026 afholder vi audition til vores tre kompagnier inden for klassisk ballet for vores mest talentfulde og engagerede elever: Spirekompagniet, Børnekompagniet og Juniorkompagniet. 

Spirekompagniet (for 9-11-årige): 23. maj kl. 15.00-16.00 på Balletkompagniet Frederiksberg
Børnekompagniet (for 10-14-årige): 23. maj kl. 16.10-17.30 på Balletkompagniet Frederiksberg
Juniorkompagniet (for 13-22-årige): 23. maj kl. 17.40-19.00 på Balletkompagniet Frederiksberg

Kompagnierne er for de elever, der har lyst til at arbejde fokuseret og fordybe sig i balletten. Det kræver både stabilt fremmøde, lysten til at tage imod rettelser og en forståelse for, at man er en del af et fællesskab, hvor alles indsats har betydning. Derfor er en kompagniplads et bevidst valg og et valg, man som udgangspunkt træffer for hele sæsonen.

Der er audition én gang om året, hvor vi optager alle elever på kompagnierne. Alle elever skal til audition årligt. 

Spirekompagniet

For børn i alderen 9-11 år, der viser stort engagement og danseglæde. Her får eleverne mulighed for at fordybe sig, styrke deres teknik og blive klar til næste skridt – i trygge rammer med masser af støtte og inspiration.
Holdet træner i sæson 2026/27 om onsdagen i vores studie på Frederiksberg. 

Audition til sæson 2026/27 afholdes 23. maj 2026 på Balletkompagniet Frederiksberg kl. 15.00-16.00 – tilmelding her.  

Børnekompagniet

For de 10-14-årige, som allerede har godt fat i teknikken og brænder for at udvikle sig endnu mere. Undervisningen er fokuseret og målrettet, og vi arbejder med klassisk teknik, musikalitet og scenisk udtryk. Kompagniet deltager i Den Danske Balletpris samt til Store Balletskoledag. Holdet træner i sæson 2026/27 om onsdagen i vores studie på Frederiksberg. Børnekompagniet træner både i bløde sko og i tåspidssko. Medbring begge dele til audition.

Audition til sæson 2026/27 afholdes i 23. maj 2026 kl. 16.10-17.30 på Balletkompagniet Frederiksberg – tilmelding her.

Juniorkompagniet

For dedikerede dansere mellem 13 og 22 år, som vil arbejde seriøst. Undervisningen er på højt niveau, og piger danser i tåspidssko. Der fokuseres på både kunstnerisk og teknisk udvikling. Træningen er for både drenge og piger. Juniorkompagniet optræder både til Balletkompagniets egne forestillinger, Store Balletskoledag på Det Kongelige Teater og Den Danske Balletpris. Holdet træner i sæson 2026/27 om onsdagen i vores studie på Frederiksberg. 

Juniorkompagniet bliver i sæson 26/27 undervist af Amalie Peronard samt Bettina Marup-Dalsten, som er tidl. balletdanser fra bl.a. Pantomimen i Tivoli.

Audition 23. maj 2026 kl. 17.40-19.00 på Balletkompagniet Frederiksberg – tilmeld dig her.

Om audition

Audition annonceres en gang om året – 23. maj 2026

Auditionen foregår som en almindelig ballettime med øvelser ved barren, på gulvet og hen over gulvet. Alle deltagere får et nummer, så vi kan holde styr på, hvem der er hvem, hvorfor vi også tager et billede af hver deltager ved ankomst. Audition bliver filmet for at gøre det fair for alle, og videoen bruges aktivt i udvælgelsen.

Til Spirekompagniet danser man i bløde sko.
Til Børnekompagniet og Juniorkompagniet er det bløde sko på barren og tåspidssko på gulvet (for pigerne).
Vi beder alle om at møde op med håret sat op i knold og iført dragt, trikot og evt. et kort skørt.
Vi kigger på udstråling, musikalitet, arbejdsindsats og teknisk niveau.
For Børnekompagniet og Juniorkompagniet vurderer vi bl.a. følgende øvelser:

  • Hæl i hånd med strakt støtteben

  • Split og spagat (under udvikling)

  • Adagio med benet i 90 grader til alle sider

  • Tombe pas de bourrée og dobbelt-pirouetter fra fjerde (til mindst én side)

  • Vals over gulvet

  • Assemblé, quatre, royale, sissonne og failli-assemblé

  • På tåspids: Échappé og passé på gulvet, piqué arabesque, chaines og piqué med drej

Vi elsker at møde nye elever og jer, der danser andre steder end på vores skole er også velkomne.

Vi glæder os til at se jer.

Videoaudtion

 

Hvis man ikke har mulighed for at deltage fysisk til audition til ballet- eller moderne kompagnierne, kan man i stedet sende en video-audition.

Video-audition skal sendes senest lørdag den 23. maj 2026 kl. 18.00 på mail til Amalie på amalie@balletkompagniet.dk.

Mailen skal indeholde:

  • Navn
  • Fødselsdato
  • Headshot
  • En kort tekst om danseerfaring
  • En video, hvor man danser
  • Evt. ekstra billeder af fx arabesque, attitude, 5. position.

Til balletkompagnierne skal videoen så vidt muligt vise de samme krav og øvelser, som vi vurderer til den fysiske audition.

Til Momentum skal videoen indeholde 1 minuts koreografi. Det må gerne være noget, man selv har lavet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *