Audition til Momentum sæson 2026/27

Søndag d. 24. maj 2026 afholder vi audition til vores moderne kompagnier: Momentum Junior 1, Momentum Junior 2, Momentum Mini og vores nyeste tiltag: Momentum Micro. 

Momentum er for de elever, som har lyst til at udvikle sig inden for moderne dans og show og være en del af en dedikeret gruppe som har fokus på konkurrencer og kunstnerisk udvikling. Kompagnierne deltager i Danmark Danser, Kaufmann Cup og Den Danske Balletpris. Kompagnierne træner én gang om ugen i København Danser Studios. 

Tilbydes man en plads i et kompagni er det obligatorisk at deltage i Kompagniklassen samt den ugentlige teknikklasse (dog ingen teknikklasse for Momentum Micro).

Vi anbefaler alle interesserede at gå til audition på både Show og Moderne.

Det kræver både stabilt fremmøde, lysten til at tage imod rettelser og en forståelse for, at man er en del af et fællesskab, hvor alles indsats har betydning. Derfor er en kompagniplads et bevidst valg og et valg, man som udgangspunkt træffer for hele sæsonen.

Audition vil foregår som en almindelig undervisningsklasse. Den vil blive filmet og vi tager et billede af hver deltager med det udleverede nummer ved ankomst. Alle skal tjekke ind og få udleveret et nummer, som skal placeres på maven.

Vi afholder audition én gang om året, hvor vi optager elever i kompagnierne.

4 kommentarer til “Audition til Momentum sæson 2026/27

  1. Malou siger:

    Hej
    Jeg vil meget gerne til audition, til momentum junior, show og moderne.
    Men jeg har desværre ikke mulighed for at komme på audition dagen, da jeg har en obligatorisk konkurence, hele dagen.
    Vil det være muligt at sende en video audition, få nogle øvelser som jeg skal udføre eller noget andet istedet

    Rigtig god dag
    Hilsen Malou

  2. Kajsa Krag siger:

    Hej,
    Jeg vil høre, om det er muligt at lave en videoaudition til Momentum junior, både show og moderne kompagniet? Hvis det er, kunne jeg også godt tænke mig at vide, hvordan det foregår, og hvad I gerne vil se i videoen.
    Derudover vil jeg høre, hvornår tilmeldingsfristen er.
    På forhånd tak for hjælpen!
    Venlig hilsen
    Kajsa

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *