Balletsæson 2017/18 består af 11 månedlige betalinger (august-juni) som trækkes fast den første i måneden via abonnement.

Du kan tilmelde dig ballet i løbet af hele året. Vi sluser løbende elever ind i løbet af sæsonen. Vi fraråder dog, at man starter til ballet i maj og november måned, da det er månederne lige op til vores store forestillinger. Du betaler selvfølgelig kun for de måneder, du er tilmeldt.

Priser pr. hold pr. måned (hvert hold træner én gang ugentligt): 

  • 10-minutters hold (tåspids): 110 kr.
  • 15-minutters hold (tåspids): 130 kr.
  • 30-minutters hold: 260 kr.
  • 40-minutters hold: 290 kr.
  • 60-minutters hold: 340 kr.
  • 75-minutters hold: 420 kr.
  • 80-minutters hold: 440 kr.
  • 2*80-minutters hold: 790 kr.

Husstandsrabat

Hvis flere personer tilmelder sig fra samme husstand (samme adresse) eller hvis samme elev går på mere end ét hold om ugen, giver vi husstandsrabat. Der betales fuld pris for det først tilmeldte hold (det dyreste) og gives 15% rabat på alle efterfølgende tilmeldinger.

Faste priser

Priserne pr. måned er faste, således at månedsprisen er den samme, selvom en måned har skoleferie eller helligdage. Vi har taget den samlede udgift for al undervisningen i hele sæsonen og delt den ud på 11 ens betalinger, for at gøre det mere simpelt, og så vores system kan håndtere det. Hvis man starter efter sæsonstart betales fra indeværende måned til en evt. udmeldelse.

Pladsgaranti

Balletkompagniet tilbyder pladsgaranti over sommerferien for elever, som allerede er tilmeldt balletskolen. Hver elev modtager vores anbefaling til det hold, som vi mener eleven vil få mest ud af i den kommende sæson, og man tilmeldes holdet inden det åbnes for alle. Pladsgarantien koster 25 kr. som hæves 1. juli. Ønsker man ikke pladsgaranti skal man kontakte ballet@balletkompagniet.dk, og så kan man efter 1. juli selv gå ind og tilmelde sig sit ønskede hold.

Spørgsmål til tilmelding

Ønsker man at flytte hold, har spørgsmål til tilmelding eller andre praktiske spørgsmål kontaktes Jeannette fra administrationen på ballet@balletkompagniet.dk.
Andre spørgsmål kan stilles til balletskoleleder Helle Keis på helle@balletkompagniet.dk.

Udmeldelse

Man kan melde sig ud af balletskolen månedligt. Udmeldelsen sendes til ballet@balletkompagniet.dk og skal ske senest d. 25. i måneden, for at gælde fra d. 1. måneden efter.

23 tanker om “Priser

  1. Mette siger:

    Hej
    Jeg har oprettet mig som ny bruger og sidder og kigger på sæsonen 2016/2017. Hvornår åbner i for tilmeldingen til denne sæson?

    • Helle Keis siger:

      Hej Mette,

      Tak for din kommentar. Vi åbner for tilmeldinger til den nye sæson den 1. juli.

      Vh. Helle

  2. Anna siger:

    Hej,
    Skal det forståes således, at man betaler et fast månedligt beløb, som så dækker for én ugentlig træning af en bestemt slags?

    • Julie Aagaard Carlsen siger:

      Hej Anna,

      Tak for din besked. Ja, det er det nemlig. Har du mod på det, er du velkommen til at komme ind til en gratis prøvetime, hvis du overvejer at melde dig ind.

      Vh. Julie

  3. Asmaa siger:

    Hej jeg er 12 år og jeg har aldrig lært ballet men det vil jeg gerne kan jeg så stadig nå det som f.x på et ny begynder hold .

    • Julie Aagaard Carlsen siger:

      Hej Asmaa,
      Det kan du tro. Vi sluser løbende elever ind i løbet af året 🙂 Du kan finde det begynderhold og studie, du ønsker, her på hjemmesiden. Du er også velkommen til at komme ind til en gratis prøvetime. Det behøver ingen tilmelding, man kan bare dukke op på det ønskede hold i noget dansevenligt tøj. Rigtig god fornøjelse!

  4. Jane Rosengren siger:

    Hejsa
    Jeg er voksen og vil gerne forsøge mig med ballet. Er tangodanser.
    Har I hold for voksne? Jeg bor i Hellerup, så Skovshoved er helt perfekt!

    • Julie Aagaard Carlsen siger:

      Hej Jane,
      Det kan du tro 🙂 Vi har et voksen begynderhold i Skovshoved. Holdet hedder S40 og ligger om søndagen fra kl. 10.10 – 11.30. Du er velkommen til at komme ind til en prøvetime allerede her på søndag, hvis du har lyst. Ingen tilmelding er nødvendig.
      Med venlig hilsen
      Julie/Balletkompagniet

    • bogholderi@balletkompagniet.dk siger:

      Hej.

      Nej, man kan sagtens komme som nybegynder på holdet. Vi sluser nye elever ind hele sæsonen.
      Jeg har sendt en privat mail til dig.

      Med venlig hilsen
      Jeannette/Balletkompagniet

  5. Bianca siger:

    Hej jeg er 14 år og har aldrig gået til ballet, men har altid gerne villet. Er det for sent at begynde nu, hvis man gerne vil have noget ud af det i sidste ende?

    • ballet@balletkompagniet.dk siger:

      Hej Bianca.
      Det er slet ikke forsent at starte til ballet. Vi har begynderhold, som vil passe fint til dig.
      Jeg sender dig en privat mail med detaljerne.

      Mange hilsner
      Jeannette
      Administrationen

  6. Stina Værenstrøm siger:

    Hej
    Har en datter på 6 år som kunne være interesseret i at starte hos jer. Hun er nybegynder. Hvordan forholder det sig under prøvetimen, må jeg som forældre hellere ikke være til stede under denne time?

    • ballet@balletkompagniet.dk siger:

      Hej Stina.

      Jeg har sendt en privat mail til dig. Vi sætter stor pris på ikke at have forældre inde i salen.

      Mvh
      Administrationen
      Jeannette

      • ballet@balletkompagniet.dk siger:

        Hej Stina.

        Forældrerne er ikke med inde i salen under balletundervisningen. Det forstyrrer eleverne og undervisningen. Der er “Se-på-dag” (de sidste 10 mim) på de yngste hold sidste træningsdag i måneden.

        Mvh
        Administrationen
        Jeannette

    • ballet@balletkompagniet.dk siger:

      Hi Nitisha,

      Starting age is 2 years. Your daughter is very welcome. We have 5 ballet studies – in Skovshoved, City2, Vanløse, Fields and DGI-byen.
      You may join your daughter into a “Tumlinge hold” for the youngest children.

      Kind regards,
      Jeannette/Administration

  7. Pernille siger:

    Hej 🙂
    Min datter på 3 år kunne godt tænke sig at prøve jeres hold søndag. Er det sådan hun kan komme til en prøve inden vi betaler? Hun er lidt genert, så vil lige se om det er noget for hende 🙂 venlig hilsen Pernille

    • ballet@balletkompagniet.dk siger:

      Hej Pernille.
      Din datter er velkommen til en prøvetime på holdet på søndag. Jeg regner med, det er i Vanløse kl. 10.35. Vi anbefaler tætsiddende tøj og opsat hår, hvis det er langt. Strømper er OK i starten. Hvis hun synes, det er sjovt, så bedes du tilmelde hende holdet V2 via hjemmesiden. God fornøjelse. Vi glæder os til at møde jer.

      Mvh
      Jeannette/Administration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *