Balletkompagniet er en balletskole i Storkøbenhavn, hvor der undervises i klassisk ballet for alle. Vi arbejder seriøst og har fokus på at udvikle alle vores elever, uden at det bliver stivnakket. Det skal være sjovt at lære ballet.

  • Her er balletundervisning sjovt for alle
  • Her er ballet god motion, som giver styrke, smidighed og som styrker koordinationsevnen og det musikalske øre
  • Vi samarbejder med Det Kongelige Teater, hvor vores elever (7-18 år) optræder hvert år til Store Balletskoledag.

Balletskolen Balletkompagniet er ejet og ledet af Helle Keis, som har drevet balletskole gennem det sidste årti. Helle har 15 års undervisningserfaring og har sin baggrund fra Det Kongelige Teaters Balletskole, Dansescenens Juniorkompagni, Gøteborgs Balletakademi mv. Helle har ved siden af den kreative baggrund en kandidatgrad i Ledelse af Kreative Virksomheder fra CBS i bagagen.

Gennem ballet får man selvtillid, man lærer at tage ansvar og at samarbejde, og dansen knytter os sammen uanset alder, køn, baggrund og kunnen. Ballettræning er en sjov og kreativ form for motion, som gør dig rank og stærk, men som også styrker koncentrationsevnen og det musikalske øre. Balletkompagniet skaber oplevelser for børn og voksne, som er styrkende og udviklende gennem et fantastisk fællesskab, træning og optrædener.

BALLETSTUDIER

Balletkompagniet har fire dejlige balletstudier som ligger i Skovshoved, City2, Vanløse og Ørestad.

Skovshoved

Krøyersvej 5A, 2930 Klampenborg. Undervisningen foregår i Skovshoveds Idrætsforening på 1. sal i dansestudiet.

Balletstudie 130 kvm., Drosselmeyer Dansevinyl, fastmonterede barrer samt løse barrer, stor spejlvæg.

Studiet åbnede 1. september 2007.

 

 

City2

Hveen Boulevard, 2630 Taastrup. Undervisningen foregår på plan 4 i Balletkompagniets eget dansestudie, som ligger overfor fitness dk. Gul indgang er den nærmeste.

Balletstudie 135 kvm. Drosselmeyer Dansevinyl, fastmonterede barrer samt løse barrer, stor spejlvæg.

Studiet åbnede 1. april 2013.

 

 

Vanløse

Bogholder Allé 40 kld., 2720 Vanløse. Gå ned af trappen og du kommer ind til omklædningen og cafeområdet, som har direkte adgang til balletstudiet.

Balletstudie 100 kvm., trægulv med affjedring, løse barrer, stor spejlvæg.

Studiet åbnede 1. april 2014.

 

 

Ørestad

balletstudie-fields-balletkompagnietField’s, Arne Jacobsens Allé 16, 3. sal., 2300 København S. Undervisningen foregår i vores eget balletstudie i shoppingcentret Fields. Du finder balletstudiet ved at tage trappen eller elevatoren op til 3. sal fra Bilka-indgangen. Balletstudiet ligger i samme opgang som tandlægen i Fields. Indgangen fra Arne Jacobsens Allé er den tættest på.

Balletstudiet er på 100 kvm., har Drosselmeyer dansevinyl, spejlvæg, fritstående barrer og masser af lys. Der er et omklædningsrum, dog uden vand og toilet, så brug faciliteterne i centret.

Studiet åbnede 1. august 2013.

 

DGI-byen

Tietgensgade 65, 1704 København V. Undervisningen foregår i ND-salen i DGI-byens kælderetage. Balletstudiet er 94kvm. Her er linoleumsgulv, løse barrer og en stor spejlvæg.

Studiet åbner 1. januar 2018.

 

BALLETKOMPAGNIETS TRADITIONER

SE-PÅ-DAGE
Hver sidste undervisningsgang i måneden har vi se-på-dag for vores elever under 6 år, hvor vores elever kan tage deres forældre og søskende med ind i træningssalen de sidste 10 minutter af undervisningen. Når der ikke er se-på-dag, er balletstudiet forbeholdt dem, som går til ballet.

VENNE-BALLETDAG
Tag en ven med til ballet – det sjove bliver endnu sjovere, hvis man gør det med en god ven. Venne-balletdagene ligger to gange om året – én i efteråret og én i foråret. Eksisterende elever modtager invitation til dagen på mail.

JULEBALLET
Jul og ballet hænger unægteligt sammen – og det gør den også på Balletkompagniet. Balletkompagniet har en forfatter tilknyttet, som skriver et moderne juleeventyr til os, som bliver iscenesat og koreograferet – alle børn og unge fra 4 år og op medvirker i forestillingen. Det er en skøn tradition, hvor vores elever får muligheden for at stå på en scene i et rigtigt balletkostume og familier mødes, og nyder den julehyggelige forestilling. Juleballetterne har været vist på Bremen Teater, Bellevue Teatret og i Portalen i Greve.

OPTRÆDEN PÅ DET KONGELIGE TEATER
Balletkompagniets elever (meget øvede 7- 10 år og øvede og meget øvede 11-18 år) er årligt inviteret til at optræde på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Arrangementet hedder “Store Balletskoledag”, hvor Det Kongelige Teater inviterer et par håndfulde balletskoler på landsplan til at få lov til at optræde. Her får vi lov at vise en mini-ballet på ca. 20 min.. Desuden får vi en hel dag bag scenen på det store flotte teater. En skøn oplevelse for alle! Tilmelding sker som respons på mailinvitation.

DIPLOMOVERRÆKKELSE
Balletkompagniets sæson slutter midt i juni måned. Her viser alle hold (fra 3 år til voksne), hvad de har lært gennem året, og alle elever får et diplom for at have gennemført balletsæsonen. Diplomoverrækkelserne afholdes i 2018 på Portalen i Greve.

PRAKTISK

NÅR DU GÅR TIL BALLET PÅ BALLETKOMPAGNIET SKAL DU HUSKE:

  • at komme hver uge og til tiden, det gør det sjovere for alle. Så kan vi komme hurtigt i gang med balletklassen og rykke hurtigt fremad.
  • at sætte dit hår op i en knold, hvis det er langt nok.
  • at have tætsiddende træningstøj på, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.
  • at lade smykker og tyggegummi blive uden for balletstudiet.
  • at tage en vandflaske med ind, hvis du har brug for vand under klassen – bare husk at det ikke må være en glasflaske.

HUSSTANDSRABAT
Hvis flere personer tilmelder sig fra samme husstand (samme adresse), eller hvis samme elev går på mere end ét hold om ugen, giver vi husstandsrabat. Der betales fuld pris for det første hold, som tilmeldes, og gives 15% rabat på alle efterfølgende tilmeldinger.

I TILFÆLDE AF SYGDOM
I tilfælde af at underviseren bliver syg, bestræber os altid på at stille med en vikar som første prioritet til at undervise timerne. Hvis det ikke kan lade sig gøre, tilbyder vi at tilbagebetale kontingent for den mistede ballettime (1/4 af månedsbetalingen).

UDMELDELSE
Ønsker du at udmelde dig, send da en mail til ballet@balletkompagniet.dk senest den 25. i måneden for at gælde pr. den 1. i følgende måned.